Se Kent Petersens kommentar til konferencen This Time Should be Different:
”Det er rigtigt nemt at være bagklog,” sagde økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i den afsluttende debat på konferencen ”This time should be different”. Men ministeren fremhævede også det konstruktive forløb, der har været omkring oprydningen efter krisen.
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
Foto: Stig Stasig
”Der er ingen grund til at stå her og slå på aktører. Mange har lært noget af krisen, og der har været et meget konstruktivt forløb om at rydde op. Så længe det gik godt, var der jo mange, der var med”, sagde økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i den afsluttende debat på Finansforbundet og Mandag Morgens konference ”This time should be different”.
Et af problemerne har været en meget lav rente, som motiverede til at geare og til at acceptere større risici for at få et større afkast, mente økonomiministeren og Finansrådets næstformand, Peter Schütze.
Et af midlerne til at forebygge kommende kriser er certificering.
”Det har Finansforbundet længe advokeret for,” sagde Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, ”og det er ikke noget problem for mine medlemmer, der sidder på skolebænken hver dag. Men vi skal have en bred certificering med udgangspunkt i den europæiske certificering, der allerede eksisterer. Vi skal passe på med at lave certificering på en lang række områder, så kunderne risikerer at møde en hær af specialister.”
Lene Espersen roste Finansforbundet for at have spurgt sine medlemmer om deres forhold til de produkter, de sælger.
”At 28 pct. tilkendegiver, at de ikke er godt nok hjemme i dem, viser, at de tør være ærlige.”
Mærkning af produkter
For Michael Budolfsen var det ikke nok med en certificering. Det handler også om, at produkterne af og til simpelt hen er for komplicerede og for risiko-betonede.
”Uddannelse skal suppleres med en mærkningsordning, der viser, at der er en sammenhæng mellem højt afkast og risiko.”
Peter Schütze var betænkelig over for en mærkning, da det efter hans vurdering gav en falsk tryghed i en meget kompliceret og foranderlig virkelighed.
”Nogle af de produkter, der startede med at være ”grønne” blev pludselig ”røde”. Der er andre måder at komme om ved det problem. Det vigtigste er afdækning af risikoprofil og efterfølgende risikospredning.”
Michael Budolfsen ankede på sin side mod et mærkningssystem med blot tre kategorier.
”Det er at stikke blår i øjnene på kunderne. Vi risikerer, at 95 pct. af produkterne falder i kategori B, og så er vi lige vidt. Systemet skal være mere finmasket.”
Lene Espersen lagde derimod vægt på, at det blev en enkel model med få kategorier, hvor resten af afdækningen måtte klares ad rådgivningens vej.
Og netop rådgivningen har det af og til haltet med. Michael Budolfsen indrømmede, at det ikke blot er et spørgsmål om ledelse, også sektorens medarbejdere har et ansvar, når kunderne rådgives.
”Der er nogle ting, vi ikke vil forsvare. Når man ser, hvad der fx er foregået i Roskilde Bank er der en faglighed og en moral, som tilsyneladende er gået tabt.”
Både Michael Budolfsen og Peter Schütze var godt tilfredse med regeringens forslag, der i højere grad skal sikre, at Pengeinstitutankenævnets afgørelser bliver fulgt.
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil lave reguleringer, der sikrer en sund bankdrift fremover. Men bankernes konkurrenceevne må ikke svækkes.
Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk
Foto: Stig Stasig
Strammere krav til finanssektoren var Lene Espersen budskab på Finansforbundet og Mandag Morgens konference ”This time should be different”. De skal genskabe ro i samfundsøkonomien.
”Det er vores førsteprioritet at sikre vækst, beskæftigelse og et velfungerende finansielt marked”, sagde Lene Espersen.
Det skal ske gennem fem hovedpunkter. Øgede kapitalkrav, øget tilsyn, ændret aflønningsstruktur, bedre kundebeskyttelse og strammere krav til kvaliteten af finansielle virksomheders ledelse.
Bankerne skal med andre ord have økonomiske dynejakker på, når kold vind fra finansielle kriser blæser gennem sektoren. De har ifølge Lene Espersen haft for lidt at stå imod med, og hun gør opmærksom på, at pengeinstitutterne har lånt i alt 46 mia. kroner af staten som en del af bankpakke II.
Finanstilsynet vil få en større værktøjskasse, og der skal være mere åbenhed i forhold til deres rapporter.
Der skal også et loft på de omstridte bonusordninger.
”Rundhåndede bonusordninger har fjernet fokus fra sund bankdrift”, mener Lene Espersen.
Finansielle supermarkeder intet problem
Fremover ønsker hun et loft på 50 pct. for hvor stor en andel en ansat i finanssektoren må tjene som variabel løn. Socialdemokraterne foreslår 20 pct. og Dansk Folkeparti 30 pct.
Den bedre kundebeskyttelse betyder blandt andet, at der skal indføres en certificering af bankrådgivere og en mærkningsordning af finansielle produkter, så det bliver lettere for kunderne at træffe det, Lene Espersen kalder et oplyst valg.
Endelig vil hun stille krav til, at der bliver kigget på de faglige kompetencer på bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutterne.
”Vi må have sikkerhed for, at det er de rigtige mennesker, der styrer pengeinstitutterne”, sagde Lene Espersen.
Disse reguleringer må dog ikke ske på bekostning af de danske bankers konkurrenceevne. Hvis det kan koste arbejdspladser, vil Lene Espersen ikke støtte dem. Morten Bødskov fra Socialdemokraterne foreslog tidligere på konferencen, at de finansielle supermarkeder skulle opdeles, så der blev mindre risiko for at der skete en påvirkning fra en ende af sektoren til en anden. Men det er ikke noget Økonomi- og erhvervsministeren ser som fremtiden i Danmark.
”Det er usundt, det er uklogt, og det flytter arbejdspladser ud af Danmark”, sagde Lene Espersen.
Hun mener ikke, at der er nogen problemer i, at der er finansielle supermarkeder i Danmark.
Lene Espersen ser det som en nødvendighed, at reguleringerne sker på internationalt plan for at sikre, at danske bankers konkurrenceevne ikke bliver svækket.
”Det er kun rimeligt, at sektoren selv bidrager med midler til at rydde op, når det går galt. I et lille land som Danmark og dog med så store finansielle koncerner, er det kun rimeligt, at vi afbøder i fællesskab,” sagde Morten Bødskov, finansordfører fra Socialdemokratiet på konferencen “This time should be different”, og afslørede, at han forestillede sig en finansiel krisefond på 30-40 mia. kroner.
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
Foto: Stig Stasig
Det, der skulle have været en debat mellem erhvervsordføreren fra Venstre og finansordføreren fra Socialdemokraterne blev en enetale, da Venstres Jacob Jensen ikke nåede frem til Finansforbundet og Mandag Morgens konference ”This time schould be different”.
”Som politikere har vi stillet et beløb på to gange bruttonationalproduktet på højkant og givet bankerne sikkerhed for at kunne låne 100 mia. kr., så er det lige stærkt nok, at man skal høre, at de krav, man stiller i den sammenhæng er tæt på at slå sektoren ihjel,” lagde Morten Bødskov provokerende ud.
Indtil videre er vi ikke kommet meget længere end at lave en damagekontrol, vurderede den socialdemokratiske finansordfører. Når det kommer til at forebygge er der stadig et stort arbejde, der skal gøres. Og her var det ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet ønsker at tage hårdt fat.
Der skal stilles større krav til bankernes robusthed, krav til de finansielle institutioners indretning og til de faktorer, der har været med til at drive en mere risikovillig adfærd frem.
Han anerkendte, at løn var en sag mellem parterne, men han havde også svært ved at se et modsætningsforhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, når det kom til aflønningsformer i sektoren.
Socialdemokratiet ønsker et totalt forbud mod aktieoptionsprogrammer og en grænse på 20 pct. for hvad den variable løn må udgøre af grundlønnen. Derudover skal der sættes en stopper for finansielle supermarkeder. Bødskov erklærede sig her enig med præsident Obamas seneste forslag om at splitte de største finansvirksomheder op.
Og så ønsker partiet en finansiel krisefond.
”Det er kun rimeligt, at sektoren selv bidrager med midler til at rydde op, når det går galt. I et lille land som Danmark og dog med så store finansielle koncerner er det kun rimeligt, at vi afbøder i fællesskab,” sagde Morten Bødskov, og afslørede, at han forestillede sig en fond på 30-40 mia. kr.
”Godt nok har bankpakkerne ikke været billige for bankerne, men det har også været en dyr omgang for samfundet. Vi skal finde en balance.”
”En forestående regulering af det finansielle marked, risikerer at booste det uregulerede marked, hvor folk eksempelvis investerer i virksomhedsobligationer direkte i den pågældende virksomhed”, sagde landechef Peter Schütze fra Nordea Danmark på konferencen ”This time schould be different”.
Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk
Foto: Stig Stasig
Peter Schütze, landechef for Nordea Danmark, som er en af de banker, der hidtil har klaret sig bedst igennem krisen, kom i sit indlæg på konferencen ”This time should be different” blandt andet ind på, hvilke konsekvenser, den forestående regulering af finanssektoren vil have for bankerne.
Ifølge Peter Schütze er der udsigt til, at der skal ske en mere langsigtet funding af udlånsoverskud , matchfunding vil komme mere i fokus, og der vil blive behov for større likviditetsreserver. Der vil også blive stillet krav om permanent højere kapitaldækning, og hovedvægten skal lægge på kernekapital.
Han viste i sit oplæg en slide med 18 forskellige reguleringsinstanser på europæisk plan (blandt andre European Systemic Risk Board ESRB, European System of Financial Supervisors ESFS og ESA European Supervisor Authorities) – som blot var et udpluk af det samlede antal instanser, som arbejder på regulering. Og han betonede, at ingen af instanserne for ham at se er overflødige.
“Nu ændrer vi på det hele, ingen ved, hvor vi lander henne. Men det er rigtigt spændende”, lød det fra Peter Schütze.
Han advarede dog mod, at den forestående regulering af de finansielle markeder kan give ekstra medvind til ikke-regulerede aktører.
”Vi kan se det med virksomhedsobligationer i de andre nordiske lande, hvor man linker private forbrugere direkte med virksomheder, der udbyder egne obligationer. Man bør tænke over, om man med reguleringen af de traditionelle aktører får skabt et marked uden for regulering, og om det er værd at stræbe efter”, sagde Peter Schütze.
Læs mere på www.fyens.dk i artiklen “Banker/Schütze: Økonomer må på banen”
Medarbejdere og forbrugere har trukket det store læs som syndebukke for krisen. Meget få ledelser i den finansielle sektor har offentligt påtaget sig et ansvar for, at tingene kørte af sporet, mener Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen og opfordrer til at få ansvarligheden tilbage i sektoren.
Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk
Foto: Stig Stasig
Den amerikanske præsident Harry S. Truman, der blandt andet havde ansvaret for atombombningen af Hiroshima, havde et skilt stående på sit skrivebord: ”The buck stops here” – som kan oversættes med Sorteper stopper her – jeg har ansvaret.
På samme måde kunne Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen ønske sig, at ledelserne i bankerne vedkendte sig ansvaret for de ting, der er gået galt – i stedet for at lade medarbejderne trække det store læs.
”Der er ikke mange ledelser, som har været ude offentligt og sagt, lad nu være med at skyde på medarbejderne, det er os, der har lanceret disse produkter. I stedet er medarbejderne blevet gjort ansvarlige. Både for løndannelsen, produkterne og salget og for ikke at have råbt vagt i gevær”, sagde Michael Budolfsen i sit indlæg på konferencen ”This time should be different”.
Han kritiserede Finansrådet for som brancheforening at have været meget usynlig under finanskrisen og savner generelt ansvarlighed i sektoren.
Finansforbundet er meget positiv over for Finanstilsynets nye kurs, men er ikke udelt begejstret for de tiltag til regulering, som økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har lagt op til.
”Vi ser helst, at politikerne skal holde sig væk, i hvert fald på den nationale scene, og at sektoren skal regulere sig selv. Men det er jo betinget af, at sektoren viser vilje og evne til at regulere egen adfærd”, sagde Michael Budolfsen og understregede, at Finansforbundet gerne vil i dialog med alle, som har forslag til en regulering af sektoren.
”Vi vil gerne se en veldrevet sektor, som tjener penge, og hvor der er bæredygtige arbejdspladser”.
Finansforbundet har i efteråret udarbejdet sit eget oplæg til regulering ”På ret kurs” med 16 konkrete anvisninger på, hvordan en ny krise kan undgås.
”Vi er for en certificering af rådgivere, men vi mener, at det skal gælde alle rådgivere i pengeinstitutterne og ikke kun investeringsrådgiverne, som regeringen har lagt op. Og så skal certificeringen harmoniseres med den europæiske certificering af bankrådgivere, som allerede findes”, sagde Michael Budolfsen.
Videre foreslog han en whistleblowerordning indført i Finanstilsynets regi, hvor medarbejdere har mulighed for at indberette uregelmæssigheder i deres virksomhed. I dag har kun Danske Bank indført en sådan ordning blandt danske pengeinstitutter.
”Alle ønsker, at et boom skal fortsætte. Politikerne tror hver gang, at de har lavet strukturelle ændringer, så kriser kan undgås. Og det er ikke alle bankdirektører, der tager ved lære og bliver klogere af tidligere kriser,” sagde nationalbankdirektør Jens Thomsen på konferencen ”This time schould be different”.
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
Foto: Stig Stasig
Nationalbankdirektør Jens Thomsen holdt et underholdende og provokerende indlæg på Finansforbundet og Mandag Morgens konference ”This time schould be different” om, hvor svært det er at forudse kriser.
”Early warning er ikke så nemt. En oversigt over Økonomisk Råds prognoser viser, at kriser ikke kan forudses, og jeg skal skynde mig at tilføje, at vi ikke selv har været meget bedre. Bobler er meget lettere at kende, når de brister,” sagde nationalbankdirektøren.
Når Canada kan prale af at være et af de eneste lande, hvor bankerne ikke har modtaget offentlige tilskud, skyldes det konservativ og kedelig bankdrift, men kedelig på den gode måde. Her var beskeden til sælgerne: ”Tænk over, om I ville sælge produktet til jeres svigermor” – underforstået en svigermor, man satte pris på.
”En af grundene til at vores prognoser ikke holder er fordi vores eksportmarkeder er svære at forudsige. Det er svært at spå, især når fremtiden forandrer sig så voldsomt,” sagde Jens Thomsen, og han kom med Royal Bank of Scotland (RBS) som eksempel, der i 2007 kunne fortælle om et ekseptionelt godt år og året efter anerkendte, at regeringen var skyld i, at RBS havde bevaret sin selvstændighed.
Fremover vil der komme mere fokus på likviditeten, men det kan ikke undgås, at vi vil få færre banker og bankansatte, skønnede nationalbankdirektøren. Jens Thomsen undlod af høflighed for forsamlingen og konferencens arrangører at sætte tal på, men han viste adskillige overheads fra artikler med forslag til, hvad bankfolk kunne lave i fremtiden. Nogle af buddene var, at de kunne blive fysiklærere og ingeniører. Og måske skulle nogle af mændene udskiftes med kvinder, der var mindre tilbøjelige til at tage risici.
”Næste krise bliver næppe en subprime-krise, og der er fare for, at vi fører den forrige krig,” sagde Jens Thomsen.
For centralbankerne har der ikke været meget andet at gøre end at sætte renterne ned, og det er gjort stort set alle vegne, og så har Jens Thomsen positive forventninger til European Systemic Risk Board, der ikke overvåger enkeltvirksomheder, men overvåger sammenhængene og sender advarsler ud.
”Men alle ønsker, at et boom skal fortsætte. Politikerne tror hver gang, at de har lavet strukturelle ændringer, så kriser kan undgås. Og det er ikke alle bankdirektører, der tager ved lære og bliver klogere af tidligere kriser.”
Pengeinstitutter skal deles op i mindre dele for at undgå, at fremtidige finanskriser udvikler sig så alvorligt, som det er sket i de seneste år. Det sagde vicedirektør i OECD’s finansafdeling Adrian Blundell-Wignall på konferencen ”This time should be different”.
Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk
Foto: Stig Stasig
”Reguleringer i den finansielle sektor er ikke nok”, sagde vicedirektør i OECD, Adrian Blundell-Wignal, på Finansforbundet og Mandag Morgens konference ”This time schould be different”. Han sammenlignede de tiltag som bliver foretaget rundt om i verden med situationen ved historiens kendteste skibsforlis.
”Det er som ved Titanic. Det der sker nu er at opsætte flere redningsbåde og lave bedre radiokontakt. Det er positivt. Men der bliver ikke gjort noget ved de grundlæggende fejl i skibets konstruktion”.
Adrian Blundell-Wignall mener, at der skal ændringer til i forhold til den måde bankerne er opbygget på strukturelt. De skal klippes i små stykker og ligge under et ikke-opererende holdingselskab. Det vil kunne bremse spill-over effekter, hvor en del af en finansiel virksomhed bliver påvirket af problemer i en anden del.
”Problemet ligger i høj grad i, hvad banker laver. De fleste opfatter banker som en forretning, der tager mod indlån og giver lån. Men det er det ikke”, sagde Adrian Blundell-Wignall.
Han giver Deutsche Bank som et skrækeksempel på, hvordan en bank har fjernet sig fra dette grundlag. I forhold til bankens balance var omkring 80 pct. strukturerede produkter som derivater, mens standard bankvirksomhed kun fyldte 15 pct. De problemer, der opstod i de risikofyldte spekulative produkter, gav efterfølgende et krav om en strammere udlånspolitik.
Den almindelige kommercielle bankvirksomhed bliver altså påvirket af tabene i investeringsdelen af banken som følge af de finansielle supermarkeder. Når en bank får store tab, så vil den hente kapital over fra den kommercielle del af banken. Det giver så mulige kreditklemmer. Derfor mener Adrian Blundell-Wignall, at pengeinstitutter skal deles op i en struktur, hvor de enkelt dele bliver adskilt juridisk, så der ikke opstår den ”spill-over effekt”.
Et andet problem, som Adrian Blundell-Wignall pegede på, var, at den finansielle sektor er indbyrdes afhængig og deler mange risici. Det har gjort, at der er banker i Europa, der ganske vist ikke har fået offentlig støtte, men som indirekte får penge fra den amerikanske stimuluspakke. For eksempel har AIG modtaget enorme summer, som de har sendt videre til banker som Deutsche Bank, Societe Generale og Barclays. Det drejer sig om tocifrede milliardbeløb i dollars. Ganske vist har der ikke været tab på disse beløb, men det er de amerikanske skatteyderes penge, bankerne udsætter for risiko.
Finanstilsynet, der er blevet tilført mærkbart flere ressourcer, vil i højere grad fokusere på pengeinstitutternes holdbarhedsmodeller og have mulighed for at gribe ind, før en bank når hen til kanten af afgrunden. Det sagde Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard på konferencen ”This time should be different”.
Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk
Foto: Stig Stasig
Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard bebudede på Finansforbundet og Mandag Morgens konference ”This time should be different” mere fokus på pengeinstitutternes holdbarhedsmodeller i det fremtidige tilsyn.
”Vi vil se på, hvornår det er man påtager sig store risici – som ikke er i strid med loven – men som kan udvikle sig til noget grimt længere henne ad vejen. Hvor vi tidligere alene har haft til opgave at påse, at loven overholdes, skal vi have mere fokus på finansiel stabilitet og tillid til de finansielle virksomheder”.
Finanstilsynet har fået udvidet sine beføjelser og fået tilført ekstra ressourcer i størrelsesordenen 25 millioner kroner fra regeringen og Folketinget. Ulrik Nødgaard hæfter sig især ved de styrkede indgrebsmuligheder.
”Vi vil gerne have mulighed for at gribe ind, når et institut er på vej hen mod kanten, og ikke først når det hænger ud over kanten til afgrunden”, sagde Ulrik Nødgaard og henviste til Roskilde Bank-sagen, hvor bankens ledelse kunne affeje Finanstilsynets løftede pegefingre med ordene om, at ”det ikke er ulovligt at vokse kraftigt”.
En særlig tilsynsdiamant
Ulrik Nødgaard præsenterede en ”tilsynsdiamant”, som er en model Finanstilsynet overvejer at anvende i det fremtidige tilsyn. De fire spidser repræsenterer en talværdi for henholdsvis procentuel vækst, likviditetsratio, ejendomseksponering samt store engagementer. Hvis en finansiel virksomhed ikke kan holde sig inden for rammerne af denne diamant, vil man bede den om at komme indenfor.
Et andet punkt i det fremtidige finanstilsyn kan være en ændring i værdiansættelsesreglerne, som ifølge Ulrik Nødgaard kan forebygge en gentagelse af de karruseller, en række boligspekulanter satte i gang med en række af de nu kollapsede pengeinstitutter som medspillere.
Og så er der lagt op til, at Finanstilsynet offentliggør et slags executive summary fra deres tilsynsbesøg i et pengeinstitut, oplyste Ulrik Nødgaard, hvilket kan få stor betydning for analytikere, investorer og medier.
Fra salen spurgte Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen, om man i vurderingen af bankernes forretningsmodel også havde tænkt sig at kigge på den ledelsesmæssige kapital, som er til stede i den enkelte bank – i form af bankdirektionens og bestyrelsens kompetencer.
”Kompetencer er et enormt vigtig issue. Men det er meget svært at vurdere, hvornår der er en god bestyrelse, og hvornår der ikke er. Eksempelvis sad der mange meget kloge mennesker med lange CV’er i de store investeringsbanker, som alligevel gik ned”, svarede Ulrik Nødgaard.
Læs mere på:
- Berlingske.dk i artiklen “Tilsyn retter luppen mod bankernes forretningsmodel”
- Jp.dk i artiklen “Stramning forhindrer ikke et nyt ejendomsspil”
”Vi er ved at lulle os ind i en illusion om, at normaliteten igen er ved at indfinde sig. Men nej, vi vil mærke finanskrisens efterdønninger i mange år endnu,” sagde Professor Kenneth Rogoff fra Harvard Universitet på konferencen ”This time should be different”.
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
Foto: Stig Stasig
”Tegnene på, at vi er gennem det værste er ren overflade. Den finansielle krise vil have mange efterdønninger. Det er ikke noget, der går væk hurtigt” sagde Professor Kenneth Rogoff fra Harvard Universitet og forfatteren til bogen ”This time is different” på Finansforbundet og Mandag Morgens konference.
Der er godt nok små tegn på lys forude, men vigtige indikatorer, som arbejdsløsheden og huspriserne, viser, at der er lang vej igen. Den overvejende grund til, at udviklingen på overfladen ser ud til at gå den rigtige vej er, at staterne stort set nu garanterer alt. Det betyder på den anden side, at en voksende statsgæld lurer som et stort problem i horisonten.
Kenneth Rogoff har sammen med sin kollega fra Harvard Universitetet Carmen M. Reinhart gennem de seneste syv år indsamlet data fra en lang række lande, og de viser, at kriser langt hen ad vejen følger samme mønster. Det er muligt at sige, hvordan en typisk krise ser ud. Men politikere og finansfolk lider af ”this time is different-syndromet”, som betyder, at de ikke tager højde for de pejlemærker, der er på, at tingene er ved at løbe af sporet.
”Kina var en væsentlig grund til, at den globale tillid blev opretholdt, men vi ved reelt ikke meget om Kinas økonomi, og det er vanvid at tro, at Kina kan slippe for problemer. Tro mig, Kina vil også få sin finansielle krise,” sagde Kenneth Rogoff.
På trods af hans nøje granskning af data op til kriser, indrømmer den amerikanske professor, at der er rigtigt mange usikkerhedsmomenter. Der kan være risiko for protektionisme, hvis politikerne går i panik over høje arbejdsløshedstal. Og de officielle tal på vækst er ikke særligt præcise. Kenneth Rogoff vurderer, at der er en lang række mindre og mellemstore virksomheder, der er rigtigt hårdt ramte.
Problemet ved en voksende statsgæld er, at det langt ud i fremtiden vil lægge en dæmper på den økonomiske vækst. Det vil kræve øgede skatter og stramme offentlige budgetter, og risikoen for inflation er nærliggende. Der skal regulering til, men Kenneth Rogoff har ikke tiltro til, at der vil ske noget revolutionerende. Politikerne og bankfolkene føler hinanden på tænderne, men det er meget svært at forudse, hvad der kommer til at ske.
”Man kunne komme til at regulere den finansielle sektor tilbage til stenalderen, hvis man for alvor vil forebygge moralsk uansvarlighed. Men mit bedste bud er, at der ikke kommer til at ske meget. Vi vil kun se nogle få symbolske tiltag”, var professorens bud på konferencens hovedtema.
Læs mere på www.Borsen.dk i artiklen “Harvard-professor: Kina får også sin finanskrise”
